Individuel træning / Privat undervisning

Genoptræning​

Njord Health Club tilbyder genoptræning

Njord Health Club forside

Hos Njord Health Club tilbyder vi et helhedsorienteret træningssystem, og med baggrund i fysioterapi kan Camilla målrette din genoptræning ud fra en faglig vurdering. Alle kan opleve skader, der kræver genoptræning bagefter. Genoptræning er en tidsbegrænset træningsperiode med et specifikt mål, og det er vigtigt at vedligeholde træningen efterfølgende for at undgå nye skader.

Der findes mange forskellige typer skader og sygdomme, der kræver genoptræning, og derfor varierer genoptræningen fra person til person. Nogle skal for eksempel genoptræne benmusklerne efter en knæskade, mens andre måske skal fokusere på balance og koordination.​

Dit fysioterapi-forløb vil altid tage udgangspunkt i dine skader, men du får samtidig en vurdering af specifikke årsagssammenhænge og et fyldestgørende træningsforløb. Du får altså det bedste af to verdener. Husk at kontakte din syge- eller sundhedsforsikring. Der er stor sandsynlighed for, at du kan få tilskud.​

Vi kan hjælpe dig med at starte et genoptræningsforløb. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.​

Der er også mulighed for at træne på vores restorative hold. Træningen her er mere rolig og hensyntagende end på de øvrige hold. Der er dog ikke tale om individuel genoptræning, men en holdtræning, som giver mulighed for at have mere ro til at fokusere på dine udfordringer og fungerer som et supplement til individuel træning.​

Privat Styrketræning​

Privat styrketræning hos Njord Health Club

Njord Health Club forside

Privat styrketræning hos Njord Health Club giver dig mulighed for at opnå en række sundhedsmæssige fordele. Med udgangspunkt i dine træningsvaner, kondition, bevægelighed, balance og eventuelle skader designer vi et træningsprogram, der hjælper dig med at bevare eller øge din muskelmasse, styrke dine knogler og sener samt forebygge og genoptræne skader.

Videnskabelige studier viser, at muskelmassen begynder at aftage allerede fra 25-årsalderen. Derfor er styrketræning en effektiv måde at holde din krop ung og stærk på. Øget muskelmasse kræver mere energi end fedt, hvilket hjælper dig med at opnå en sund, veltrænet og slank krop. Selvom dagligdagsaktiviteter som rengøring og fysisk arbejde er gavnlige, sikrer styrketræning, at alle kroppens muskler bliver trænet på en sikker, funktionel og effektiv måde.​​

Privatundervisning

Privatundervisning hos Njord Health Club

Njord Health Club forside

Privatundervisning
Er dit ønske at træne ultra effektivt med fuld opmærksomhed på dine mål, kan du vælge privattimer. I privatundervisningen vil du drage fordel af alt det unikke udstyr, Joseph Pilates skabte med henblik på at kunne målrette og effektivisere træningen fuldstændigt, for eksempel Ladder Barrel, Trapeze Table, Wunda Chair, Spine Corrector og Ped O Pull. ​

Privatundervisning er din nøgle til at nå dine mål med den nødvendige motivation og inspiration, du kan have brug for. Gennem privatundervisning får du en instruktør, der forstår dine behov og hjælper dig med at sætte mål samt udarbejde en realistisk træningsplan, der er skræddersyet til dig og dine ambitioner. ​

Din træningsplan og dine mål bliver tilpasset din tilgængelige tid, din personlighed, dine styrker og svagheder. På denne måde sikrer vi, at du får en god start med et program, der passer perfekt til dig. Vores instruktører er yderst kvalificerede, så når du modtager privatundervisning, kan du være sikker på, at du træner korrekt og får mere ud af din indsats, end du ville ellers. ​

Baseret på dine træningsvaner, din kondition, din bevægelighed, balance og eventuelle skader, vil vores instruktører udfordre dig, eliminere dårlige vaner og forny dine rutiner. Uanset om du ønsker mere energi og overskud, vil gøre din træning mere effektiv, opbygge muskelmasse eller forebygge/genoptræne skader, kan privatundervisning være den hjælp, du har brug for for at komme videre.

Køb gavekort til Njord Helath Club

Giv en gave, der skaber velvære

Njord Health Club forside

Forkæl én, du holder af, med et gavekort til Njord Health Club.
Her venter pilates, yoga, Wim Hof-åndedrætsteknikker og andre mange unikke wellness-oplevelser.

Den perfekte gave til dem, der trænger til at finde ro og styrke – både krop og sind.